På denne side gennemgås de mest almindelige lungesymptomer.
Åndenød
Er en subjektiv fornemmelse, hvor det er anstrengende at trække vejret, og hvor man føler, at man ikke får luft nok.
Åndenød er meget hyppigt symptom, som kan skyldes lungesygdom, hjertesygdom, dårlig kondi, overvægt, blodmangel (anæmi), forhøjet stofskifte, medicinforgiftning og i nogle tilfælde nervøsitet, angst og stress.
Hvis åndenød opstår akut, er tilstede i hvile, og ledsages af brystsmerter, skal man søge skadestue/ vagtlæge med det samme, da det kan være udtryk for alvorlig sygdom i hjertet eller lungerne.
Åndenød ved fysisk anstrengelse kan have mange årsager, hvoraf de hyppigste er:
- KOL eller astma (især hvis der er hoste og pibende vejrtrækning)
- Dårligt fungerende hjerte
- Overvægt
- Dårlig kondi
Åndenød kan også skyldes en lang række sjældnere sygdomme i lungerne (fx lungefibrose, som er øget arvævsdannelse i lungerne) og i lungehinden (fx væskeansamling), sammenklappet lunge og blodpropper i lungerne.
Lungekræft og lungebetændelse kan også give åndenød, men ofte er der ved disse sygdomme en række andre mere fremtrædende symptomer: feber, hoste, slim, blodig opspyt, vægttab og almen sygdomsfølelse.
Brystsmerter
Vedvarende brystsmerter skyldes faktisk ikke så tit lungesygdom. Lungerne reagerer oftest på sygdom med irritationssymptomer (hoste og slimdannelse) og giver sjældent smerter.
Brystsmerter kan skyldes irritation af lungehinden: fx lungehindebetændelse, væske i lungehinden, sammenklappet lunge.
Ømhed i brystkassen skyldes ofte belastning af vejtrækningsmuskler, som kan få spændinger hvis man trækker vejret anstrengt (myoser), har hostet rigtig meget eller har fået ondt i ryggen (fx facetledsyndrom)
Hvis der pludseligt opstår svære brystsmerter (som evt. ledsages af åndenød i hvile), skal man søge skadestue / vagtlæge med det samme, da det kan være udtryk for alvorlig sygdom i hjertet eller lungerne, fx blodprop i hjertet, lungekollaps eller blodprop i lungen.
Hoste
Hoste er et meget hyppigt symptom, som kan ses ved mange forskellige lungesygdomme og også vedsygdomme uden for lungerne. Man skelner ofte mellem tør hoste og hoste, hvor der kommer slim op, men ved mange sygdomme er der en blanding af både tør og våd hoste.
De hyppigste lungesygdomme, hvor hoste tit er tilstede, er:
- astma
- KOL
- kronisk bronkitis
- akut lungeinfektion (akut bronkitis, lungebetændelse, byld på lungen)
- Ardannelse og udposninger på luftvejene (bronkieektasier)
- Sygdomme i lungehinden (væskeansamling i lungehinden)
- Lungesygdomme med ardannelse i lungevævet (fibrose)
Hoste kan også ses ved hjertesygdom, som bivirkning til blodtryks- og hjerte-medicin (ACE-hæmmere), kronisk bihulebetændelse og ved overløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret. Også tryk på luftrøret for eksempel fra en forstørret skjoldbruskkirtel kan give tendens til hoste. Hoste kan også være det første tegn på lungekræft. Hoste kan også ses hos personer, som har fået den ”dårlige vane” at rømme sig meget. Endeligt må man desværre konstatere, at nogle gang er det ikke muligt at at finde årsagen til kronisk hoste, men i den forbindelse er det vigtigt at udelukke en alvorlig sygdom.
Blodigt opspyt
Blodigt opspyt fra lungerne kan ses ved en lungebetændelse eller ved, at der går et hul på et mindre blodkar i luftvejsslimhinden, men det kan også ses ved en række alvorlige lungesygdomme som blodprop i lungen, tuberkulose og lungekræft. Derfor skal undersøgelse for blodig opspyt ske indenfor få dage i hospitalsregi, hvor man har mulighed for at kigge ned i lungerne med en luftvejskikkert (bronkoskopi) og lave en computerscanning af lungerne (CT-scanning).